Key Account Manager til Lactalis DK
Vil du være med til at accelerere væksten hos en af verdens største mejerikoncerner? Har du en stærk kommerciel værktøjskasse, og motiveres du af både kundeudvikling og ny forretning? Så kan du gennem denne stilling få en afgørende rolle i Lactalis’ fortsatte vækstrejse i Danmark.
Tag styring for nøglekunder og nye forretningsmuligheder
Som Key Account Manager hos Lactalis får du en central rolle i at drive og udvikle deres forretning i Danmark. Du vil få P&L-ansvar for en række eksisterende og strategisk vigtige detail- og convenience kunder, heriblandt Dagrofa og Wolt og du vil få en central og aktiv rolle i at identificere og realisere nye salgs- og vækstmuligheder. Stillingen indebærer en bred kommerciel kontaktflade, hvor du både arbejder med planlægning og forhandling på højt niveau og sikrer hands-on eksekvering af aktiviteter i samarbejde med dine kollegaer. Du bliver en del af det nordiske hovedkontor i Skævinge og refererer direkte til Head of KAM. Herfra samarbejder du tæt med kolleger på tværs af salg, marketing, supply chain og category management. De tilbyder en fleksibel hverdag i en ambitiøs og international organisation i rivende udvikling – med korte beslutningsveje og stærkt fokus på at lykkes sammen.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udvikling og drift af nøglekunder – herunder kundeplaner, prisstrategi, årsforhandlinger, sortiment og kampagneaktiviteter.
- Proaktivt arbejde med new bizz og identifikation af nye kunder og markedsmuligheder.
- Analyse af data og præsentation af indsigt til kunder og interne stakeholders.
- Samarbejde med interne teams for at sikre kundeorienteret og effektiv eksekvering.
- Ansvar for kundernes P&L, budget, forecast og rentabilitet.
- Drive langsigtede relationer med fokus på vækst, værdiskabelse og fælles resultater.
Profilen vi leder efter
Du har solid erfaring som Key Account Manager eller salgsansvarlig i en FMCG-virksomhed, og du brænder for at skabe resultater – både gennem eksisterende kunder og nye forretningsområder. Du har et skarpt blik for, hvor potentialet ligger, og formår at balancere det analytiske og det relationelle i din tilgang. Du forstår at drive komplekse forhandlinger, men ved også, at eksekveringen og detaljen er afgørende for succes. Hos Lactalis bliver du en del af et team, som er velfungerende og med høj erfaring. Et team, som er kendetegnet ved høj ”Engagement Score” og en del af en stor, global familie med stærke værdier. Deres kultur er præget af entreprenørånd, handlekraft og ejerskab. Lactalis er på en vækstrejse og leder efter en kollega, der trives i et miljø, hvor ikke alt er givet på forhånd, og hvor din indsats får stor synlighed og betydning. Du skal kunne tage ansvar, men også bidrage positivt til fællesskabet og samarbejdet på tværs af funktioner og grænser.
Vi forestiller os, at du har:
- Minimum 3-5 års erfaring med KAM, salgsansvar eller lignende i FMCG-branchen.
- Dokumenteret resultater med forhandling, kundeudvikling og budgetansvar.
- Kommerciel forståelse og analytisk styrke – du arbejder hver dag i Excel, analyserer på salgs data (Nielsen, Effect Manager, etc) og er vant til at bruge forskellige kundeværktøjer.
- Evnen til at bygge og pleje stærke relationer – internt såvel som eksternt.
- En struktureret og vedholdende tilgang til dit arbejde – du følger op og får ting til at ske.
- En nysgerrig og initiativrig personlighed, som trives med ansvar og mulighed for at præge udviklingen.
Om Lactalis
Groupe Lactalis er verdens største mejeriselskab med en samlet omsætning på over DKK. Mia 30,0 i 2024 og en stolt oste- og mejeriproducent med en historie, der går tilbage til 1933. Groupe Lactalis er en global markedsleder inden for mejeriprodukter og står bag brands som Galbani, Président og Stay Strong, der er blandt de mest anerkendte på markedet. I Danmark er de en agil udfordrer med stærke vækstambitioner og en portefølje, der taler til både tradition og innovation. Det nordiske hovedkontor ligger i Skævinge, hvor ca. 55 medarbejdere arbejder med salg, marketing, logistik og administration i et tæt og uformelt samarbejde.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Bentsen på +45 22 44 36 40 eller sbe@hudsonnordic.com. Hudson Nordic bistår Lactalis i rekrutteringsprocessen.
For at søge stillingen skal du klikke på ”Ansøg” øverst til venstre på siden.
